Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Elsker du frugttærter, men har du svært ved at vælge? Så er de små mandeltærter lige det, du leder efter. Hvis du oven i købet har hjerteformede muffinforme, kan de også blive en ekstra sød hilsen – til dig selv og til andre.

Opskriften passer til en almindelig tærteform, men som du kan se, passer den også fint til muffinforme.

Mandeltærter med din yndlingsfrugt

Jeg elsker kombinationen af de søde mandler og syrlig frugt, så jeg har valgt at lave tærterne med abrikos, rabarber og hindbær. Men du kan også – alt efter sæson og humør – lave dem med fx blommer, solbær eller måske blåbær? Eller citrusfrugter? Jeg får helt lyst til at prøve.

Oprindeligt er opskriften min veninde Mariannes fænomenale blommetærte, men her blev det små mandeltærter i mine elskede muffinforme. Mums, tak Marianne!

Gem

Opskrift på mandeltærter med abrikos, rabarber og hindbær

Desserter og kager

Rækker til: 16 små eller 1 stor tærte

Til tærtedejen skal du bruge:

  • 125 g smør, stuetemperatur
  • 125 g sukker
  • Korn af 1 stang vanille (eller 1 tsk vaniljepulver - ikke -sukker)
  • 175 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g hakkede mandler
  • 1 æg

Til fylde skal du bruge:

  • Frugtstykker, fx abrikosbåde, rabarberstykker, hindbær, solbær, blåbær eller blommer
  • Ca. 2 spsk sukker
  • Kanel, hvis du bruger blommer eller solbær

Sådan gør du:

  1. Rør først smør og sukker sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen.
  2. Pres så dejen ud, enten i en stor smurt tærteform eller i små muffinforme.
  3. Fordel frugten ovenpå og drys med sukker.
  4. Tænd ovnen på 170 grader varmluft. En stor tærte skal have ca. 1 time. Små muffins ca. 30 minutter. De må gerne tage farve i kanten.
  5. Servér mandeltærterne lune med flødeskum, creme fraiche eller min favorit-kagedip: Lige dele flødeskum og græsk yoghurt, smagt til med vanilje.

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *