Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

KanelsnegleJeg er en af dem, der ikke kan komme ud af 7eleven uden kanelsnegle, når duften af kanel hænger i hele butikken. Men jeg bliver nu altid lidt skuffet (undskyld, 7eleven). Kanelsnegle smager bare bedst, når man bager dem selv.

Min opskrift på kanelsnegle har jeg arvet fra min mor, og hun elskede at eksperimentere. Det har jeg også arvet. Så hvis du er til fuldkornsmel eller til rom i glasuren – så læs glad videre. Nu skal man nok ikke tro, at fuldkornsmel gør kanelsnegle sunde, men det giver et andet bid. Du kan jo prøve.

Der bliver ca. 24 stk i min størrelse, men du kan sagtens lave dem større. Se tip i opskriften.

Opskrift på kanelsnegle

Du skal bruge:

Dej:
300 g mel
100 g smør, evt. smeltet, hvis det skal gå stærkt, og du ikke gider ælte med fingrene
50 g gær (tag kun 25 g, hvis du har tid til, at dejen kan hæve)
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
1 dl mælk

Remonce:
100 g smør
100 g farin
2 tsk kanel
Husk også: Flormelis, evt. rom, bagepapir

Sådan:

  1. Ælt dejen sammen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager nok 1 times tid.
  2. Rør remoncen sammen.
  3. Rul dejen ud til ca. 45 cm x 30 cm.
  4. Smør remoncen på, rul sammen og skær i skiver, ca. 24 stk. Hvis du vil have store kanelsnegle, kan du rulle dejen sammen på den korte led. Så bliver rullen tykkere og sneglene større (og færre).
  5. Sæt sneglene på plader med bagepapir, og lad dem efterhæve, mens du tænder ovnen og venter på, den bliver varm. Varmluftovn: 180°, over/undervarme: 220°
  6. Bag sneglene, til de er lysebrune. 10-15 minutter.
  7. Pynt med glasur – enten klassisk hvid eller kakaoglasur. Pas på, den ikke er for tynd, for så løber den af. Se også tippet herunder …

Tips:
Skift 100 g hvedemel ud med 100 g grahamsmel.

Glasur: Brug romglasur (rom + flormelis)

Fryser: Du kan sagtens fryse kanelsnegle ned, bare du gør det før du putter glasur på. Det går lynhurtigt at tø dem op, og bare du ikke varmer dem for meget, så smager de helt friskbagte.

 

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *