Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()

Er du til at friste med nogle små julekranse med smør – hvis jeg nu siger, der både er kardemomme og lidt appelsin i?

Duften er umiskendeligt juleagtig, og de små julekranse er perfekte til en kop te eller kaffe – eller til gløgg – eller til en småsulten sød tand anytime …

Du kan forme kransene, som du vil

Som du kan se, lavede jeg helt enkle julekranse, hvor jeg bare trillede dejen til pølser og samlede dem. Lidt som en vaniljekrans. Men du kan også gå mere kunstnerisk til værks og flette små brød eller forme dem som små hjerter eller kringler.

Tip: Gem ekstra julekranse i fryseren

Hvis der bliver en rest, kan du sagtens fryse dem ned til en anden dag. De små julekranse kan holde sig i op til 3 måneder ved -18 grader.

Andre små julebrød?

Julen varer lige til påske – og hvis butikkerne skulle bestemme, begynder den engang i oktober. Så der er en laaang sæson for julebagværk, og måske kan du nå at bage mere end én slags små julebrød. De andre kunne måske være:

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Julekranse med kardemomme og appelsin

Brød og boller

Rækker til: 15 stk.

Forberedelse: 15 minutter

Tilberedning: 15-18 minutter

Du skal bruge:

  • 500 g hvedemel (evt. mel, der har de grove skaldele med)

  • 100 g smør, smeltet blidt

  • 1 tsk kardemomme

  • 2 spsk sukker

  • 25 g gær

  • 2 dl mælk

  • saft og skal af 1 økologisk appelsin

Pynt:

  • Sammenpiske æg at pensle med

  • Hakkede mandler

  • Perlesukker

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret blidt ved svag varme, tag det af varmen, og hæld mælken i. Smuldr også gæren i, og tilsæt til sidst reven skal og saft af appelsinen.

  2. Hæld de tørre ingredienser i en stor skål, og bland dem med de våde. Ælt til dejen er glat, og sæt den til at hæve til dobbelt størrelse. Lunt tager det måske 1-2 timer, køligt tager det længere.

  3. Del dejen i 15 stykker, og form dem efter dit hoved (eller dit hjerte). Læg dem på bagepapir, og lad dem igen hæve ca. 1 time.

  4. Tænd ovnen på 170 grader. Pensl kransene med æg, drys med mandler, pensl igen, og drys til sidst med perlesukker. Bag dem 15-18 minutter, hold godt øje. De skal være gyldne, men endelig ikke mørke.

  5. Spis dem lune med smør.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Søde julebrød med kardemomme

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.