Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Valnøddeboller boller med valnødderValnøddeboller er fantastiske til ost – og bare med smør – og også ellers … Ja, boller med valnødder bliver jeg aldrig træt af. Her får du en klassisk opskrift – med en koldhævet dej, der står natten over.

Der bliver ca. 20 stk.

Du skal bruge:
6 dl vand
10 g gær
2,5 tsk salt
1 dl yoghurt (eller andet surmælksprodukt naturel)
150 g rugmel
150 g grahamsmel
150 g sigtemel
5-600 g hvedemel
100 g valnødder, groft hakkede

Til at pensle og drysse:

Æg
Sesamfrø

Sådan gør du:

  1. Ælt dejen sammen, og lad den stå køligt ca. 10 timer (fx natten over eller dagen igennem).
  2. Form til boller. Pensl med æg, drys med sesamfrø og pensl igen.
  3. Lad dem nu hæve lunt til dobbelt størrelse (1 time eller mere).
  4. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  5. Når ovnen er helt varm: Sæt bollerne ind. Husk, du kan sætte to plader ind på samme tid i en varmluftsovn. Sæt dem godt fordelt, så luften kan cirkulere.
  6. Bag dem 12-15 minutter alt efter, hvor mørke du vil ha’ dem.

Pas på maven …

Tip:

Du kan også bage med fordej – det giver en endnu mere elastisk krumme. Start aftenen før med gæren, 2 dl vand og 2 dl mel. Rør det godt sammen, og lad det stå tildækket til næste morgen. Tilsæt så resten af ingredienserne, og lad det hæve hele dagen.

 

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *