Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Tyrkiske sesamkranse - opskrift på simitHvis du har været i Tyrkiet, kender du garanteret de sesamkranse, man kan købe på alle gadehjørner. De hedder simit, og det er et stykke lækkert, blødt og lidt sødt forkælebrød.

Jeg bager dem ikke helt så tynde og store i omkredsen, som de gør i Tyrkiet. Det kræver vist en større ovn. Tyrkerne spiser dem mig bekendt heller ikke med pålæg, mere som en snack on the go. Men her få du en fordansket version – mere som en rigtig lækker bagel.

Hvis du har mange venner, en stor familie, en stor fryser eller bare en stor sult kan du sagtens bage dobbelt portion.

Opskrift på simit – tyrkiske sesamkranse

Her er til 12 stk:

2 dl mælk
25 g gær
1/2 tsk salt
1,5 dl yoghurt naturel
1 æg
2 tsk honning (eller sukker)
100 g blidt smeltet smør
150 g grahamsmel
350 g hvedemel

Sesamfrø
1 æg til pensling

Sådan gør du:
Smelt smørret blidt, og bland mælken i. Bland så alle de våde ingredienser, også gær, i en stor skål. Tilsæt melet, rør godt og lad dejen hæve ca. 3 timer. Hvis du har travlt kan du bruge lidt ekstra gær. Så går det hurtigere.

Ælt så dejen igennem og del den i 12 lige store stykker. Rul hvert stykke til en ca 20 cm lang stang, form dem til kranse og saml enderne godt. Læg dem på bagepapir, og lad dem efterhæve 1/2 – 1 time. Tænd ovnen på 200°. Pensl med æg, drys med sesam, og pensl igen. Så sidder sesamfrøene fast.

Bag ved 200° i ca. 15 minutter. Hold øje!

Tip!

Simit fungerer lidt som bagels og er gode med fx:
Ost
Flødeost med solstørrede tomater og dild
Røget laks og flødeost
Pesto og kylling
… eller hvad du nu holder mest af :-)

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *