Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()
Naanbrød indiske fladbrød på panden

Vintermad kalder på naanbrød – altså, de der lækre indiske fladbrød, der går godt til alle de vintervarme krydderier. Fx i en god butter chicken eller dhal.  Og min erfaring er entydig: Naan er bedst tilberedt på panden! Også lidt federe, men skal det være, skal det være godt.

Det lækre brød til indisk mad – og et godt suppebrød

Nu tager jeg for givet, at du vil lave naanbrød som tilbehør, og det måske også dit påskud. Men faktisk kan jeg godt finde på at hapse et nybagt naanbrød uden noget som helst andet end sig selv. Men altså, det indiske fladbrød er som skabt til for eksempel:

Skal der klaret smør til naanbrød?

Opskriften er ganske ligetil, og hidtil har jeg også anbefalet at bruge klaret smør. Klaret smør er smør uden mælkepartikler, og pointen er, at når du bager – eller steger, altså – dine naanbrød på pande, så får de en hård varme. Det kan få mælkepartiklerne til at branke. I min visdom anbefalede jeg derfor at klare smørret.

Men hallo.

Der er yoghurt i naanbrød, og sjovt nok skulle der en kemiingeniør (min søster) til at minde mig om, der nok også er mælkepartikler i yoghurt. Og så er vi jo ligesom lige vidt med det der klarede smør. Jeg kommer i hvert fald ikke til at bage mine naanbrød uden yoghurt – så er det ikke naanbrød længere.

Det bliver min datter glad for at læse, for hun gider i hvert fald ikke klare smørret. Eva, det behøver du heller ikke. Bare vær lidt varsom med varmen på panden. (Og Eva er for øvrigt også kemiingeniør – lige som min far var. Det hænger ved).

Tak til min søster, der er hermed har løst os fra det klarede smør ;-)

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Naanbrød på panden

Brød og boller

Rækker til: Ca. 6

Forberedelse: 10 minutter + 2 timers hævetid

Tilberedning: 20 minutter

Du skal bruge:

  • 10 g gær

  • 1/2 dl lunkent vand

  • 1 dl yoghurt naturel

  • 1/2 tsk salt

  • 1 æg

  • 225-250 g hvedemel

  • 50 g smør (smeltet)

  • 2 tsk nigellafrø

  • ekstra smeltet (hvidløgs)smør at pensle med

Sådan gør du:

  1. Hæld vandet i en god stor skål, og opløs gæren i vandet. Tilsæt yoghurt, salt, æg og det smeltede smør, rør rundt og tilsæt så melet – start med 225 g og juster. Dejen skal være ret blød og nem at arbejde med. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, mindst 1 time. Gerne et lunt sted.

  2. Ælt dejen kort igennem. Del den i 6 lige store stykker. Dejen klistrer lidt, men er også ret fed, så med lidt held kan du undvære ekstra mel på bordet.

     

  3. Tænd nu for en god stor teflonpande ved godt og vel middelvarme – fx 7 ud af 9. Tril hvert stykke dej til en kugle, tryk den lidt ud med fingrene, drys den med nigellafrø, og rul den så ud med en kagerulle. Mine naanbrød var ca. 20 x 14 cm – lidt dråbeformede.

    Læg straks hvert brød på panden, og steg dem 2-3 minutter på hver side, til de har taget så meget farve, du synes.

  4. Naanbrød bliver ekstra lækre, hvis du pensler med lidt smeltet smør eller hvidløgssmør lige før servering.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Tip! Lidt grovere og måske sundere naan

Du kan få lidt mere bid i dine naanbrød ved at skifte 100 g af hvedemelet ud med 100 g grahamsmel (eller andet fuldkornsmel). Du kan også undlade at pensle med smør. Men altså, naanbrød bliver aldrig det sundeste, du kan spise. Et sundere alternativ til dine indiske gryder kan være brune ris eller quinoa.

Naanbrød indiske fladbrød på panden

Måske også noget for dig?

2 kommentarer til Naanbrød på panden – indiske fladbrød

    1. Hej Troels, uh, det synes jeg er svært at måle. Men hvis du deler dejen i 6 og ruller dem ud til en diameter på 16-17 cm, så vil jeg mene, det passer meget godt. Som jeg skriver i opskriften, er mine dråbeformede og ca. 14 * 20 cm – det kan du også gå efter :-) Håber det hjælper lidt! Kh Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.