Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Speltboller med solsikkeRevne grønsager i bagværk er ikke bare et 80’erfænomen. Gulerødderne her giver både smag og en dejlig fugtig krumme.

Til 40 styks brugte jeg:

Surdej – står 12 timer:
10 g gær
3 dl vand
3 dl hvedemel

Dej – står også ca. 12 timer, gerne køligt:
Surdejen
1 l vand
2 dl surmælksprodukt (fx creme fraiche, yoghurt naturel eller lignende)
300 g grahamsmel
300 g rugmel
150 g durummel
4 tsk salt
200 g solsikkefrø
300 g revne gulerødder (du kan også bruge fx squash)
700-900 g hvedemel
Evt. 1 æg og sesamfrø til at pensle og pynte med.

Sådan:
Surdejen rører du godt sammen med et piskeris, dækker den til og lader den hvile 1/2 døgn ca.
Herefter blander du den op med de øvrige ingredienser og lader den hvile igen, gerne køligt, for eksempel fra morgen til aften eller omvendt.  Dejen må gerne være blød – så bliver bollerne lette og bløde.

Form så dejen til ca. 40 boller, og sæt dem på bagepapir. (Jeg deler dejen i klumper á ca. 350 g, triller dem til stænger på bagepladens længde og skærer dem op i 4 med det samme. Nemmere end at trille 40 boller i hånden :-) Lad dem hæve 1 time eller 2. Varm ovnen op til 220°, og bag bollerne i 15-20 minutter, til de er lysebrune.

Gode at fryse, gode at lune og endnu bedre at spise!

 

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *