Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Fødselsdagsboller á la mormorGode gammeldags hvide fødselsdagsboller, som vor moder bagte dem – før hun blev optaget af kostfibre og den slags. Jeg bager dem nu med Søris hvedemel, så bliver de ikke helt hvide, men stadig bløde og lækre. Og jeg bager med kardemomme – det dufter og smager!

På en eller anden måde hører de ligesom til, når der er fødselsdag i farvandet.

Opskrift på fødselsdagsboller a la mormor:

Til ca. 16 små boller tager du:

500 g hvedemel
1,5 tsk salt
35 g gær
65 g smør
3 dl mælk
1 æg
2 tsk kardemomme

Æg til at pensle med.

Sådan:
Smelt smørret blidt, tilsæt mælk og gær, og blandt det med alle de tørre ingredienser. Hold lidt mel tilbage – dejen må endelig ikke blive for stiv. Ælt til dejen er smidig, og lad den hæve et lunt sted et par timer.

Form så til boller, sæt dem på bagepapir og lad dem efterhæve en times tid.

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).

Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i 10-15 minutter, til de har taget lidt farve.

Der er smør i – og de smager endnu bedre, hvis de også får smør på …

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *